Verdens største lande kan måles både på størrelse og på indbyggertal, og listerne ser altså noget forskellige ud, afhængig af hvilken metode man vælger.

Der er nemlig meget stor forskel på befolkningstætheden i verdens lande, og derfor er landet med det største areal ikke nødvendigvis det med flest indbyggere. Her kan du se verdens største lande.

Top 10 største lande (indbyggertal)

Verdens 7,8 milliarder mennesker er fordelt på over 200 lande, men hvor bor der egentlig flest mennesker i 2020? Det giver vi dig svaret på her med listen over de største lande baseret på indbyggertal. 1. pladsen går ikke overraskende til Kina, som altså huser næsten 20% af verdens befolkning. Men måske vil du blive overrasket over nogle af nationerne på listen over de mest befolkede lande i verden:

  1. Kina: 1,44 milliarder
  2. Indien: 1,38 milliarder
  3. USA: 331 millioner
  4. Indonesien: 273 millioner
  5. Pakistan: 221 millioner
  6. Brasilien: 213 millioner
  7. Nigeria: 206 millioner
  8. Bangladesh: 165 millioner
  9. Rusland: 146 millioner
  10. Mexico: 129 millioner

Kina og Indien ligger altså klart i toppen og er samlet set hjem til næsten 3 milliarder mennesker. Det forventes, at Indien i løbet af de næste årtier vil overgå Kina i befolkningstal, da man begynder at se et fald i Kinas befolkningsstigning.

Alt i alt udgør de 10 mest befolkede nationer hele 4,5 ud af verdens 7,8 milliarder. Det vil altså sige, at over halvdelen af jordens befolkning er koncentreret i kun 10 lande.

Top 10 største land (areal)

Men hvilke lande er så størst, når vi kigger på deres størrelse? Her vil du hurtigt opdage, at der er nogle gengangere ift. ovenstående, men listerne er altså langt fra ens. Modsat befolkningstallet ændrer landenes areal sig stort set ikke over tid. Her får du listen over de største lande i verden:

  1. Rusland: totalt areal på 17.098.242 km2
  2. Canada: totalt areal på 9.984.670 km2
  3. Kina: totalt areal på 9.706.961 km2
  4. USA: totalt areal på 9.372.610 km2
  5. Brasilien: totalt areal på 8.515.767 km2
  6. Australien: totalt areal på 7.692.024 km2
  7. Indien: totalt areal på 3.287.590 km2
  8. Argentina: totalt areal på 2.780.400 km2
  9. Kasakhstan: totalt areal på 2.724.900 km2
  10. Algeriet: totalt areal på 2.381.741 km2

Halvdelen af nationerne er således også blandt de 10 mest befolkede, mens den anden halvdel altså råder over et stort areal uden at have en tilsvarende stor befolkning. Noget opsigtsvækkende er det måske, at Indien med sine 1,38 milliarder indbyggere ”kun” ligger på en 7. plads ift. areal. Det vidner altså om, at man i landet bor meget tæt.

Rusland er uden sammenligning verdens største land målt i areal, og landet udgør faktisk hele 11% af verdens landmasse. Det vil altså sige, at Rusland udgør mere end en tiendedel af hele jordens landareal. Alligevel ligger landet ”kun” på en 9. plads over de mest befolkede, så her er der derimod rigeligt med plads til indbyggerne.

Det er værd at bemærke, at landenes arealer både inkluderer land- vandmasser. Ser man udelukkende på landmasser vil listen se en smule anderledes ud, men 1. pladsen går stadig klart til Rusland.